Analyser > Metoder > Fokusgrupper
Fokusgrupper
I fokusgrupper henter man ny viden om respondenterne:
- Hvorfor er respondenterne kunder eller medlemmer?
- Hvad kan de lide eller ikke lide?
- Hvilke oplevelser har de haft med et produkt eller service?
- Hvilke associationer har de til produkt eller virksomhed?
- Hvilke forventninger har de til fremtiden?
Hvordan sammensættes fokusgruppen?
Som regel er der mellem 5-8 personer i en gruppe. Det er vigtigt at sikre, at alle deltagerne kender til emnet, der skal diskuteres og oplever undersøgelsen som relevant. Deltagerne kan enten rekrutteres af os eller af dig.
Hvad skal man spørge om?
Der er grænser for, hvor mange emner vi kan dække i en fokusgruppe, som varer 2 timer. Spørgeguiden er som regel løs og der stilles mange "hvorfor" og "hvordan" spørgsmål i fokusgruppen. Målet er at få deltagerne til at diskutere emnet indbyrdes - og at få så meget ny information ud af dem som muligt.
Resultaterne er ikke repræsentative
Hvis man får spændende resultater frem i en fokusgruppe kan det være fristende at gå hjem og lave en masse ting om. Det er imidlertid ikke tilrådeligt at basere større beslutninger på en enkelt eller to fokusgrupper. Deltagerne i fokusgrupperne er måske ikke repræsentative - eller en enkelt meget aktiv og utilfreds deltager kan få resultatet til at fremstå mere kritisk - end det reelt er for resten af kunderne/medlemmerne.
Hvis man vil have sikkerhed for repræsentativiteten skal man enten lave en hel række fokusgrupper - eller supplere fokusgrupperne med en spørgeskemaundersøgelse.